Når skoledagen begynder, registrerer lærerne elevernes fremmøde. Her bruges der 3 fraværskategorier:
Lovligt fravær
Fravær, hvor forældrene via kontaktbogen i Aula har orienteret skolen om barnets fravær p.g.a. sygdom, lægebesøg o.lign.
Ekstraordinært fravær
Fravær, hvor forældrene har bedt deres barn fri fra skole til familiemæssige årsager, f.eks. rejser. Er den ekstraordinære frihed af mere end 2 dages varighed, skal I ansøge om godkendelse hos skoleledelsen. Se ”Ansøgning om ekstraordinær frihed”.
Ulovligt fravær
Fravær, hvor eleven ikke er kommet i skole, og forældrene ikke har orienteret skolen via kontaktbogen i Aula. Desuden ekstraordinært fravær, som skoleledelsen ikke har godkendt.
Der gives ikke fri under obligatoriske aktiviteter såsom Nationale Overgangstests. Hos os er det aktuelt:
- Uge 35-37: Folkeskolens Nationale Overgangstest i læsning (2., 3., 4., 6. kl.)
- Uge 38-40: Folkeskolens Nationale Overgangstest i Matematik (2.,4. og 6. kl.)