Børnene i afdeling Kløverhuset, Kølkær er fordelt på følgende grupper:
En vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. I børnehavegruppen arbejder vi i aldersopdelte aktivitetsgrupper.
Børnene i afdeling ABC, Arnborg er fordelt på følgende grupper:
En vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. I børnehavegruppen arbejder vi i aldersopdelte aktivitetsgrupper.
I dagtilbuddet lægger vi stor vægt på samarbejde grupperne imellem i dagligdagen. Ved otte-tiden fordeler børn og voksne sig på deres respektive stuer. Ved dagens afslutning arbejdes der på tværs af stuerne.
Frugtordning:
Vi spiser frugt hver eftermiddag omkring kl. 14. Spørg i det enkelte hus for den konkrete ordning.
Feriepasning:
Der tilbydes som udgangspunkt pasning i alle ferieperioder, og vi har sammenpasning mellem de to afdelinger.
Sygdom - Medicin:
Vi følger anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen, og retningslinjerne er også beskrevet af Børne- Unge lægerne i Herning.
Hvis børnene er syge må de ikke komme i dagtilbuddet.
Kommer barnet til skade eller bliver sygt her hos os - enten ved feber eller generel utilpashed, ringer vi til jer, og I bedes hente jeres barn så hurtigt som muligt.
- Medicin til børn
Personalet giver ikke børnene medicin, med mindre det er lægeordineret medicin som gives til børn med en kronisk lidelse.
I sådanne tilfælde skal vi have en skriftlig instruktion fra jeres læge om hvordan og hvornår medicinen skal ordineres. Medicinen skal være i original emballage med barnets navn på.